Sådan virker CV-databasen



Hvem kan kontakte dig, når du lægger dit CV online hos Jobindex? Og hvor tæt er du på job, når du bliver kontaktet? Læs med her og bliv klogere på, hvordan CV-databasen virker.

Matilda Sørensen
Jobindex


Hos Jobindex bygger vi bro mellem jobsøgende og virksomheder. Én måde at gøre det på, er via Jobindex' CV-database. Har du et CV online, kan du blive kontaktet på flere måder:

Vi har fundet et jobopslag til dig

Du kan få en mail med ordene ”dit CV er blevet kontaktet”. Det betyder, at en konsulent fra Jobindex’ rekrutteringsafdeling har fundet et relevant jobopslag til dig. Du bliver opfordret til at søge stillingen hos virksomheden, som selv varetager rekrutteringsprocessen. Har du brug for råd og vejledning, skal du kontakte virksomheden direkte.

Hvis du ikke besvarer mailen, får du tilsendt en reminder inden for en uge. Hvis du ikke ønsker at søge stillingen, opfordrer vi dig til at besvare mailen, så du ikke modtager flere beskeder om jobbet.

Vi har gang i en rekrutteringsproces

Når du bliver udvalgt til en rekruttering, er det Jobindex, som varetager rekrutteringsprocessen. Jobindex eller en virksomhed har her fundet dit CV, og synes du passer til en ledig stilling.

Rekrutteringsprocessen kan være forskellig alt efter, hvem virksomheden er, og hvilken kandidat der søges. Som oftest aftaler du og Jobindex et telefon- eller videointerview, hvor du uddyber din erfaring og motivation for at søge jobbet. Skal det gå stærkt, går du måske direkte til jobsamtalen i virksomheden.

Når du er en del af en rekrutteringsproces, kan du trække på Jobindex for råd og vejledning. Du kan sagtens være i proces til mere end én stilling hos forskellige rekrutteringsfirmaer eller virksomheder. Husk blot at give besked, så vi kan tage højde for forskellige deadlines.

Reager prompte, når du bliver kontaktet. Det kan gå stærkt - er du ikke hurtig nok, løber jobbet fra dig!

Lægger du dit CV online og sørger for at holde det opdateret, er der ikke langt til drømmejobbet!

Læg dit CV på Jobindex her.

Publiceret 2017-06-12


Seneste artikler

Historien om Simon
”Jeg er bare glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér”
Når du lægger dit CV hos Jobindex, bliver det set af ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter, som også forholder sig til detaljer i dit CV – hvis din profil rammer inden for behovet. Simon (e-Commerce Manager) er blevet kontaktet direkte af Jobindex på grund af CV’et, hvilket endte med jobskifte. Læs hans historie her.
Indrykket 21. maj på Forside
Her er de 30 mest efterspurgte it-kompetencer lige nu
God kommunikation og en struktureret arbejdstilgang er nogle af nøglebegreberne, når arbejdsgiverne leder efter nye it-medarbejdere, viser en ny analyse.
Indrykket 14. maj på Informationsteknologi
Når du får nyt job: Her er syv gode råd til den vigtige første måned på arbejdspladsen
Når du får nyt job: Her er syv gode råd til den vigtige første måned på arbejdspladsen
Den første måned i jobbet er vigtig for enhver nyansat. Det er her, man lærer indhold og funktioner. Og her man sætter tonen for de kommende mange måneder i jobbet. Her har du syv gode råd til at komme godt fra start.
Indrykket 14. maj på Forside
it-baromenter 2018
Tårnhøj efterspørgsel: Denne type it-medarbejdere er de mest efterspurgte i Danmark lige nu
Manglen på it-arbejdskraft er et kæmpe problem i Danmark. "Det er et enormt problem for vores branche. Det påvirker vores evne til at være innovative og vores konkurrenceevne negativt," lyder det fra IT-Branchen. Her er listen over de mest efterspurgte it-folk herhjemme lige nu.
Indrykket 30. april på Informationsteknologi
6 tips til videointerviewet
6 tips til videointerviewet
Skal du til videointerview? Stress ikke. Forbered dig med vores guide til et godt videointerview, og vær bare dig selv.
Indrykket 30. april på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.