Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




Sådan skriver du dig til samtalen + 5 gode råd til dit CV



Gør dig (mere) attraktiv

Ved årsskiftet har mange virksomheder fået nye budgetter, og det kan du få glæde af. Nu er tiden god til at forhandle dig til uddannelse og videreudvikling. Det kan på langt sigt gøre dig mere attraktiv på jobmarkedet og dermed også gi’ dig mere i løn end en tungere lønpose her og nu.

Og har du været på kursus, så husk at opdatere dit CV hos os. Eller brug 5 minutter på at give det et friskhedstjek. Både vores egne rekrutteringskonsulenter og dem ude i landets virksomheder søger i vores database, hvor dit CV ligger, når de skal besætte ledige job. Måske er dit CV opdateret og sprængfuld af friske vitaminer, men måske mangler du fif til, hvordan du skriver dig direkte ind i interviewkalenderen hos HR-konsulenten? Se vores 11 bedste tips nedenfor.

Endelig har vi de studerende og nydimitterede – det er måske dig, eller en du kender? For det er ved at være tid til karrieremesserne og helt konkret Karrieredagene, som snart drager igennem landet. Hvis du tilmelder dig via linket nedenfor, springer du ikke alene køen over på Karrieredagene. Du deltager også i lodtrækningen om præmier og har muligheden for at blive spottet som talent via din registrering. Naturligvis har vi også inspiration, tips & råd til at gå på messer.



Gør dig attraktiv – og kom til personlig samtale!



Der er langt mellem snapsene i form af gode ansøgninger, siger rekrutteringskonsulenterne hos os. For det er ikke alle konsulenter, der starter med CV’et – og så gælder det om at brænde igennem på den side, en ansøgning oftest fylder. Men hvad skal der stå i ansøgningen for at komme til samtale? Jens Fog er en af dem, der starter med ansøgningen, og hans bedste tips har vi samlet i en top 11 til hvordan du skriver dig til samtalen.


5 gode råd fra eksperten: Sådan gør du dit CV knivskarpt



Med et opdateret CV hos os har du langt bedre muligheder for at blive fundet og prikket på skulderen til dit næste job. Opdater dit CV nu, hvis du ikke netop har gjort det. Men læs lige vores 5 gode råd til, hvordan du gør dit CV skarpere først:

1: Gør dit CV færdigt. Nogle skriver ”kommer senere”, når de påbegynder deres CV-profil, men glemmer at færdiggøre det.

2: Opstil dine ansættelser i kronologisk rækkefølge med det nyeste først. Det er sandsynligvis dine seneste erfaringer, der er mest interessante.

3: Gør det let at orientere sig i dit CV. Nævn gerne, hvilke brancher du har erfaring inden for – fx produktion, detail, industri osv. – samt hvilke konkrete virksomheder, du har været ansat i. Skriv også under hver stilling, hvad dit primære arbejdsområde har været. En titel siger ikke altid det hele.

4: Hvilke områder søger du arbejde inden for? Hvis du gerne vil arbejde med fx procesoptimering, projektledelse eller debitor/kreditor, så skriv det. Rekrutteringskonsulenterne bruger det faktisk.

5: Har du været på kursus for nylig, så husk at få det med. Det gælder også certificeringer, sprogkundskaber eller it-sprog. Rekrutteringskonsulenten søger ofte på noget helt konkret, som fx Prince 2-certificering, ISO 9001 eller et bestemt it-kodesprog, såsom C#, hvis det efterspørges i jobbet.



Er du studerende, skal du gøre hoserne grønne på messerne



Måske er du lige i starten af din karriere, eller måske kender du en, der skal til at tage hul på arbejdslivet? Så vil vi lige fortælle dig lidt om karrieremesser. Det er et godt sted at møde en kommende arbejdsgiver eller få værdifuld input til din karriere. Der er mange forskellige typer af messer, og lige om lidt starter Karrieredagene med fokus på højtuddannede. Det er en messe-karavane, som besøger landets 4 største byer. Her får du 10 gode råd om at gå på karrieremesse.

Karrieredagene 2015
- Danmarks største job- og karrieremesse for højtuddannede

Er du studerende på sidste del af din videregående uddannelse? Eller nyligt dimitteret? Og vil du skabe netværk og søge job hos 135 af Danmarks mest spændende arbejdspladser? Så mød op til Karrieredagene 2015, der bliver holdt i Aalborg 3/3, Aarhus 4/3, Odense 5/3 og København 6/3.

Virksomhederne står klar til at tale om konkrete jobmuligheder, tilbyde studiejob, diskutere opgaveskrivning eller tilknytte studerende/nyligt dimitterede til deres talentpulje. Og så kan du få tjekket dit CV, få karriererådgivning eller få taget billede til dit CV.

Jobindex er mediesponsor og har også en stand, og hvis du vil læse en reportage fra en tidligere Karrieredag, kan du se her.


Se mere og tilmeld dig Karrieredagene

Publiceret 2015-02-09




Læs også

1 til 24 af 836 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 836 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »

Nyhedsbrev

Vi sender en gang om måneden et nyhedsbrev til alle vores brugere med nyheder om jobsøgning og personlig udvikling.

Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.