Danske chefer aner intet om gevinsterne i deres egne it-projekter



Over halvdelen af danske virksomheder aner intet om, hvorvidt deres it-projekter giver den ønskede gevinst, viser ny undersøgelse. Læs her, hvordan du kan få sat fokus på gevinstrealiseringen.

Mads Elkær
Computer World


Stort set alle danske virksomheder af en vis størrelse pumper massevis af kroner, hænder og hoveder i it-projekter for at øge produktiviteten, forbedre kundeservice og opfede bundlinjen.

Alligevel er det kun en mindretal af virksomhederne, som rent faktisk måler, om it-projekterne nu også giver de ønskede gevinster.

Det viser en ny undersøgelse, som it-interesseorganisationen Dansk IT har udarbejdet i samarbejde med konsulentvirksomheden Peak Consulting Group.

40 procent følger op

Undersøgelsen er baseret på 120 besvarelser fra ledere i både den offentlige og private sektor.

Og her fremgår det, at kun 40 procent måler, om et it-projekt har indfriet forventningerne.

27 procent svarer nej til, om de foretager målinger, mens 33 procent af de adspurgte ledere angiver, at de har planer om at følge op - men endnu ikke har gjort det.

Det vil sige, at op mod 60 procent ikke ved, om et projekt har været en succes eller ej.

Aner intet om virkeligheden

Den manglende opfølgning på it-projekterne står i skærende kontrast til, at 87 procent af de adspurgte ledere arbejder med businesscases, inden de kaster sig ud i udviklings- og forandringsprojekterne.

"Når virksomhederne ikke måler, om der er gevinster som følge af projekterne, får de ganske enkelt ikke den viden, der er nødvendig for at kunne effektuere en planlagt økonomisk gevinst," forklarer managementkonsulent Annette Assentoft fra Peak Consulting Group i en pressemeddelelse.

"Hvis man for eksempel skal afskedige medarbejdere som følge af et projekt, og man ikke har fået fulgt op på, om projektet har givet den forventede værdi, kan man risikere at stå med færre ressourcer til de samme opgaver. Og så taler vi altså om en besparelse, der intet har med gevinstrealisering at gøre," fortsætter hun.

I undersøgelsen fra Dansk IT angives det desuden, at 83 procent af de danske virksomheder arbejder med it-projekter med besparelser for øje, mens 75 procent ønsker højere produktivitet.

Forslag: Indfør gevinstkultur

For at få mere styr på, om it-projekterne nu også realiserer de ønskede effekter, foreslår Dansk IT, at selskaberne indfører en gevinstkultur.

Denne gevinstkultur går i al sin enkelhed ud på, at inden projektet påbegyndes, så bliver gevinsterne tænkt ind i projekterne.

Herefter kan man løbende i projektets levetid kontrollere, hvordan projektudviklingen påvirker gevinsterne i positiv eller negativ retning, forklarer Jan Madsen, som er formand for Dansk IT's fagråd for Projekt-, Program- og Porteføljeledelse.

"Når man har en gevinstkultur, arbejder man aktivt på at få skabt de nødvendige forandringer, der er en forudsætning for, at gevinsterne kan realiseres. Samtidig arbejder med dynamisk med business casen gennem hele projektet," siger han om den manglende indsigt i it-projekterne.

Undersøgelsen indikerer i den sammenhæng, at business casen ofte kun bliver brugt som midlet til at få penge til et projekt, mens man altså glemmer at undersøge, hvor tæt på målet det reelle it-projekt rammer.

Publiceret 2016-02-22




Læs også

1 til 24 af 32 resultater.
1 til 24 af 32 resultater.
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.