Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




Jobsamtalen: Må vi teste dig for narko, sukkersyge og stress?


Jobsamtalen: Må vi teste dig for narko, sukkersyge og stress?

Hvilke test vil du have det godt med at blive udsat for til en jobsamtale?

Af Martin Ellermann, Jobindex

Narkotika er ulovligt i Danmark. I flere brancher har der længe været nultolerance og test af medarbejdere, som udfører visse typer af opgaver. Det giver god mening, hvis du skal køre en lastbil eller reparere et fly, men noget tyder på, at stoftest også er på vej ind i andre brancher.

Oliver har på sin blog skrevet om sin oplevelse med at blive testet i forbindelse med en jobsamtale hos et it-firma.

"Umiddelbart blev jeg lige lidt stødt på manchetterne over det, men set i bagklogskabens lys kan jeg faktisk godt se fidusen og sympatisere med det," skriver han på sin blog.

Ingen test, intet job

Oliver forklarer, at han godt kunne sige nej til prøven, men det blev gjort klart at uden test, ville de ikke kunne tilbyde ham et job. Han afleverer derfor den påkrævede urinprøve, og selvom han i starten er skeptisk, ender han med at synes godt om tiltaget.

"Jeg har det egentlig rigtig rart med det nu, hvor jeg ved, at jeg arbejder et sted, hvor jeg ikke risikerer at skulle arbejde sammen med en masse hashhoveder," skriver Oliver.

Fortæller testen sandheden?

Men spørgsmålet er, om et weekendforbrug af hash, kokain eller andre slags narkotika spiller ind på jobbet, når du arbejder med fx it, kommunikation, undervisning, salg, marketing eller noget andet, hvor du ikke betjener store maskiner.

Flere typer af stoffer kan desuden spores i kroppen uger efter, du har indtaget dem, så spørgsmålet er, om en test afdækker et misbrug eller et rekreativt forbrug?

Skal virksomheder afdække alt?

Og er testene blot et skridt på vejen mod flere test? Kunne man på sigt forestille sig, at arbejdsgivere også tester for stress, sukkersyge og har krav til dit BMI?

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har været udsat for nye typer af test i forbindelse med en samtale. Og fortæl os også, hvad du mener om Olivers oplevelse.

Deltag i debatten på Facebook.

Publiceret 2015-03-23




Læs også

1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.