Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




It-chef, så er det nu: Her er din gyldne chance for et karriere-boost


It-chef, så er det nu: Her er din gyldne chance for et karriere-boost

Virksomhedernes ledelser og bestyrelser har for alvor fået øjnene op for, hvorfor CIO'er og it-chefer er så vigtige. Nu skal du bare gribe den gyldne chance for at sætte turbo på karrieren.

Af Kim Stensdal, ComputerWorld

En ny Gartner-undersøgelse blandt 2.810 it-chefer og CIO'er fra 84 forskellige lande viser, at denne gruppe netop i disse tider har en "unik mulighed for at blive digitale ledere."

Gartner skriver blandt andet, at CIO'erne er klar over, at de skal ændre sig, for at kunne gribe de nye muligheder - eksempelvis siger 75 procent af respondenterne, at deres lederstil skal tilpasses de nye tider.

"Digitalisering er ikke længere et sideprojekt - det er rykket ind på hovedscenen og ændrer hele spillet. CIO'er har nu en unik mulighed, men de skal ændre deres lederskab inden for information, teknologi, værdi og mennesker for at kunne levere på det digitale," lyder det blandt andet fra Gartner.

"Digitaliseringen transformerer alle typer af virksomheder og offentlige institutioner. Oftest repræsenterer disse forandringer både store muligheder og betydelige udfordringer for it-chefen og it-organisationen."

Direktøren har brug for dig

89 procent af deltagerne i Gartners nye undersøgelse er enige i, at den digitale verden sammen med alle mulighederne også bringer nye og større risici, og 69 procent mener ikke, at risikostyringen følger med.

Samtidig slår rapporten fast, at titlen CIO eller it-chef på ingen måde er på vej i graven - tværtimod har karrieremulighederne måske aldrig været bedre:

"Den spændende nyhed for CIO'er er, at de, til trods for fremkomsten af nye roller som chief digital officer, ikke er dømt til bare at skulle observere den digitale revolution. Ifølge undersøgelsen rapporterer 41 procent af CIO'erne til CEO'en."

"Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogensinde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse," skriver Gartner blandt andet.

"Et endnu stærkere bevis på mulighederne for CIO'erne er det faktum, at undersøgelsen afslører, at de administrerende direktører forventer, at de fører an med det digitale i denne kritiske transformations-periode."

Bærer stadig rundt på et drifts-image

Mens Gartners store CIO-undersøgelse altså varsler en lys fremtid for de CIO'er, der formår at gribe mulighederne, så er der stadig mange it-chefer, der kæmper med den traditionelle opfattelse af, at de mest har noget med driften at gøre.

Over 900 CIO'er fra 49 forskellige lande har deltaget i Deloittes CIO Survey 2014.

Den viser, at 52 procent af CIO'erne anser innovation som en vigtig prioritet - men samtidig har næsten halvdelen af CIO'erne mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation.

"CIO'er associeres stadig oftest med vedligehold af kerne-systemer og med at 'holde lyset tændt," lyder det blandt andet i den rapport.

Publiceret 2015-02-02




Læs også

1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.