6 tips til videointerviewet


Mand i videofilm

Skal du til videointerview? Stress ikke. Forbered dig med vores guide til et godt videointerview, og vær bare dig selv.

Helene Bonne
Senior tekstforfatter, Jobindex


Videointerviews bliver gradvist mere udbredt, så sandsynligheden for, at du på et tidspunkt bliver inviteret til et videointerview er stigende. Det behøver du ikke være urolig over. Du skal nemlig bare være dig selv – præcis som til en almindelig jobsamtale. I Jobindex bruger vi selv videointerviews til visse stillinger, og vores erfarne konsulenter har efterhånden set MANGE interviews.

Vi har på den baggrund samlet 6 tips til dig:

1. Der er (næsten) ikke noget rigtigt eller forkert!

Et videointerview bruges som supplement til din ansøgning og dit CV, og der er derfor ikke noget rigtigt eller forkert. Videoen viser bare endnu mere om, hvem du er, og det eneste, du skal gøre, er at være dig selv.

Husk, der er et menneske på den anden side. Kig ind i kameraet og opfør dig præcis som du ville gøre, når du taler med en person, du står over for.

2. Sid eller stå op

Tænk på at være den bedste ambassadør for dig selv. Det lyder helt banalt, men hvis du ligger på sofaen og filmer dit svar, så virker du som en couch potato. Vil du det?

3. Påklædning, hår og make-up

Du skal ikke gøre noget særligt ud af videointerviewet, når det kommer til påklædning, hår eller eventuel make-up. Gør som du plejer på en arbejdsdag, eller sådan som du ville se ud, hvis du skulle til jobsamtale.

4. Brug 1-2 minutter på dit svar, evt. med et minutur

Det er din fremtoning og din måde at svare på, vi gerne vil opleve, så læs ikke op fra et stykke papir. Men det er en god idé lige at strukturere dine tanker, før du går i gang med at optage dit svar.

Du bliver stillet et spørgsmål, som du skal svare på. Og det er nok. Du behøver ikke finde på noget ekstra eller spille skuespil.

5. Du kan filme om

I det interviewværktøj Jobindex bruger, har du mulighed for at se din video igennem, inden du uploader den som svar. Hvis du ikke synes, videoen er god, kan du filme om. Måske opdager du, at du skal justere på kameraets højde eller rydde op bag ved dig. Og det er helt ok.

Jobindex kan først se din video, når du har trykket på ”Send”-knappen.

6. Chrome eller Firefox, ikke Explorer

Det er ikke alle browsere, der understøtter alle videointerviewprogrammer. Når vi fx videointerviewer i Jobindex, skal du helst bruge Chrome eller Firefox – Explorer kan nemlig drille.

Tips til det tekniske



Det er en god idé at optage og gennemse en testvideo, hvor du tjekker lyd, baggrund og din egen fremtoning.


☛ Vær uforstyrret. Vælg et tidspunkt, hvor du ikke bliver afbrudt eller forstyrret, mens du filmer.


☛ Sæt kameraet i øjenhøjde, og kig ind i det. Kan du få lidt af din overkrop og din mimik/gestikulering med i billedet, så det ikke kun er dit ansigt i billedet? Det hele giver nemlig et billede af, hvem du er.


☛ Hvis du optager med tablet eller smart phone, så forsøg at stille den i en cirka 90 graders vinkel, når du filmer. Hvis du lægger dit device fladt på bordet og taler ’ned’ i den, viser du mest din hage og dine næsebor frem.


☛ Kig på baggrunden, der hvor du filmer. Hvis der er noget forstyrrende eller for personligt med i billedet, kan du enten flytte det eller dreje kameraet, så det ikke tager opmærksomheden fra dig og dit budskab.


☛ Tjek lyden. Baggrundsstøj og dårlig akustik kan gøre, at dit svar er svært at høre - undgå så vidt muligt, at hunden gør, eller ungerne råber i baggrunden samt at filme på badeværelset. Hvis du optager udendørs, er det fx blæst i mikrofonen eller trafikstøj, du skal være opmærksom på.

Publiceret 2018-04-30


Seneste artikler

Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Måske du gør dig tanker om, hvor du gerne vil arbejde – og ikke mindst transporttiden til og fra arbejde. Det gør langt de fleste, når de søger nyt job. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at søge job inden for en bestemt radius – typisk fra din bopæl – med vores nye feature, radiussøgning.
Indrykket 13. august på Forside
kvinde til jobsamtale
Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen
En undersøgelse viser, at de tre stærkeste indtryk du skal efterlade efter en jobsamtale er, at du er motiveret, velforberedt og nærværende. Se her, hvordan du gør netop det.
Indrykket 6. august på Informationsteknologi
Flere veteraner i erhvervslivet
Flere veteraner i erhvervslivet
Sammen med foreningen Velkommen Hjem sætter Jobindex fokus på, hvordan vi får flere veteraner i erhvervslivet. Hvorfor? Fordi veteranerne er en ressourcestærk gruppe, der ofte overses, når virksomhederne skal ansætte.
Indrykket 6. august på Forside
”Om jeg er landet det rigtige sted? Oh yes!”
Et CV hos Jobindex gør dig synlig for både ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter. Steffen er Area Sales Manager og fik jobbet via CV’et på Jobindex. Læs Steffens historie her.
Indrykket 1. august på Ingeniør og teknik
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 4
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Vi runder temaet af med ”Jobsamtalen: Styrk din fortælling”. Læs med her.
Indrykket 30. juli på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.